.jpg)
Alt det du mærker
I “Alt det du mærker” deler psykoterapeut Simon Funder (det er mig) sine erfaringer med terapi – og det at være selvstændig terapeut.
Jeg er altid drevet af en nysgerrighed omkring alle de ting, vi mærker som mennesker, og hvordan vi kan lære at møde den information (vores tanker, følelser og fornemmelser i kroppen) med en langt større omsorg – og på den måde kunne stå meget mere frit i livet.
Som noget nyt kommer podcasten også til at handle om kunsten i at drive en selvstændig terapeutpraksis, hvor du får lov til at arbejde med de klienter, som du naturligt bedst kan hjælpe, og som nærer dig og giver dig energi at lave terapi med!
Hvis du har spørgsmål til mig – enten som privatperson, der søger terapi, eller hvis du selv er selvstændig terapeut og søger hjælp og sparring – så er du velkommen til at kontakte mig på kontakt@simonfunder.dk
🌿 Simon
Alt det du mærker
#25 Det er aldrig for sent
Det er aldrig for sent at gøre op med gamle traumer, fastlåste følelser og den måde du har lært at være i verden på.
Selv hvis du har arbejdet med dig selv i lang tid og føler, at du sidder uhjælpeligt fast… Det er aldrig for sent.
Grunden til at det kan føles som om, at vi arbejdet med noget så lang tid uden resultat, er tit fordi fordi vi er blevet så fokuseret på “fixet” — og pludselig bruger vi et helt liv på at symptombehandle og på kampen med at få alt det uønskede til at gå væk.
Vi bliver fanget i “drømmen om det bedre liv” og det kommer til at blive en konstant sammenligning, hvilken kun fører til større smerter og mindre kontakt med det vigtige.
Jeg hører tit fra klienter, som fortæller at det pludselig går op for dem, at de har forsøgt at rumme noget i dem selv, men pludselig opdager, at det har de jo slet ikke gjort — de har bare forsøgt at få det til at gå væk. Og resultatet er, at det er blevet ved med at sidde fast!
Det er aldrig for sent, men vi skal have bygget et solidt fundament i os selv først.