.jpg)
Alt det du mærker
I “Alt det du mærker” deler psykoterapeut Simon Funder (det er mig) sine erfaringer med terapi – og det at være selvstændig terapeut.
Jeg er altid drevet af en nysgerrighed omkring alle de ting, vi mærker som mennesker, og hvordan vi kan lære at møde den information (vores tanker, følelser og fornemmelser i kroppen) med en langt større omsorg – og på den måde kunne stå meget mere frit i livet.
Som noget nyt kommer podcasten også til at handle om kunsten i at drive en selvstændig terapeutpraksis, hvor du får lov til at arbejde med de klienter, som du naturligt bedst kan hjælpe, og som nærer dig og giver dig energi at lave terapi med!
Hvis du har spørgsmål til mig – enten som privatperson, der søger terapi, eller hvis du selv er selvstændig terapeut og søger hjælp og sparring – så er du velkommen til at kontakte mig på kontakt@simonfunder.dk
🌿 Simon
Alt det du mærker
#28 Kræver det overskud at gå i terapi?
Kræver det overskud at gå i terapi?
Spørgsmålet er:
- Hvad vil du gerne have overskud til?
- Er det fordi du gerne vil være sikker på, at kunne gøre det ordentligt?
- Er det fordi du gerne vil være sikker på, at det ikke bliver for sårbart?
Fordi så er det højest sandsynligt lige præcis dét, som der er brug for...
Det er netop når vi er "sprøde", at der tit er en åbning til forandring.
Modsat når vi faktisk har kræfter til at holde sammen på os selv, at det kan være meget svært at rykke sig nogle steder.
Bevægelse er sårbart. Tilpas meget overskud kan føles sikkert og komfortabelt, men er sjældent der hvor vi udvikler os mest.
God fornøjelse med dagens episode!