.jpg)
Alt det du mærker
I “Alt det du mærker” deler psykoterapeut Simon Funder (det er mig) sine erfaringer med terapi – og det at være selvstændig terapeut.
Jeg er altid drevet af en nysgerrighed omkring alle de ting, vi mærker som mennesker, og hvordan vi kan lære at møde den information (vores tanker, følelser og fornemmelser i kroppen) med en langt større omsorg – og på den måde kunne stå meget mere frit i livet.
Som noget nyt kommer podcasten også til at handle om kunsten i at drive en selvstændig terapeutpraksis, hvor du får lov til at arbejde med de klienter, som du naturligt bedst kan hjælpe, og som nærer dig og giver dig energi at lave terapi med!
Hvis du har spørgsmål til mig – enten som privatperson, der søger terapi, eller hvis du selv er selvstændig terapeut og søger hjælp og sparring – så er du velkommen til at kontakte mig på kontakt@simonfunder.dk
🌿 Simon
Alt det du mærker
#32 "Hvordan træffer jeg den rigtige beslutning?"
Mange føler sig fanget, fastlåste og handlingslammet, når de skal træffe beslutninger.
For nogle bliver det derfor også en grund til at søge terapi, for at "få hjælp til at tage det rigtige valg".
F.eks. Lotte, der stod med dilemmaet om, hvorvidt hun skulle blive ved med at være sammen med sin mand...
Denne episode tager udgangspunkt i Lottes dilemma, som handlede om andet og mere en det at vælge det "rigtige".
........
Tak for at du lytter med!
Hvis du finder hjælp i podcasten her og vil hjælpe mig med at nå ud til nogle flere, så kan du hjælpe mig ved at skrive en kort anbefaling i apples podcast app.
Har du spørgsmål eller er du interesseret i at arbejde med mig, så kan du som altid kontakte mig på simon@kropsvis.dk
Mange hilsner Simon
Krop- og psykoterapeut