Alt det du mærker
I “Alt det du mærker” deler psykoterapeut Simon Funder (det er mig) sine erfaringer med terapi og menneskelig udvikling.
Jeg er altid drevet af en nysgerrighed omkring alle de ting, vi mærker som mennesker, og hvordan vi kan lære at møde den information (vores tanker, følelser og fornemmelser i kroppen) med en langt større omsorg – og på den måde kunne stå meget mere frit i livet.
Den her podcast er både for dig, der søger terapi, selv tilbyder terapi, eller bare er nysgerrig på alle de forunderlige ting, som foregår inde i os!
Hvis du har spørgsmål til mig, så er du velkommen til at kontakte mig på kontakt@simonfunder.dk
🌿 Simon
Alt det du mærker
#33 Nu har jeg forstået det! — Hvordan laver jeg så om på det?
Ét af de spørgsmål jeg oftest får stillet, når vi i terapi for en kort bemærkning har været i kontakt med nogle skjulte og undertrykte følelser, er:
"NU har jeg forstået det.... Hvordan slipper jeg så af med det?"
Tanken er jo, at hvis vi først én gang lige har været i kontakt med noget vrede eller sorg f.eks. — så må det da være nok!
Pointen er vel, at jeg skal slippe af med det, er det ikke?
Men her må jeg desværre tit skuffe. Pointen er IKKE at slippe af med det, pointen er at turde åbne ENDNU mere op for det.
Åbne op for det, indtil du faktisk ikke behøver at flygte fra det længere. For det er dér, at det for alvor blive sjovt og frit.
God fornøjelse med episode 33 af Alt det du mærker. Hvis du finder glæde ved podcasten, er du meget velkommen :-) til at dele en anmeldelse på apples podcast app.
Hvis du har nogle spørgmål, så kan du få fat på mig på simon@kropsvis.dk
Simon // Kropsvis
🌿Frihed i krop og følelser