.jpg)
Alt det du mærker
I “Alt det du mærker” deler psykoterapeut Simon Funder (det er mig) sine erfaringer med terapi – og det at være selvstændig terapeut.
Jeg er altid drevet af en nysgerrighed omkring alle de ting, vi mærker som mennesker, og hvordan vi kan lære at møde den information (vores tanker, følelser og fornemmelser i kroppen) med en langt større omsorg – og på den måde kunne stå meget mere frit i livet.
Som noget nyt kommer podcasten også til at handle om kunsten i at drive en selvstændig terapeutpraksis, hvor du får lov til at arbejde med de klienter, som du naturligt bedst kan hjælpe, og som nærer dig og giver dig energi at lave terapi med!
Hvis du har spørgsmål til mig – enten som privatperson, der søger terapi, eller hvis du selv er selvstændig terapeut og søger hjælp og sparring – så er du velkommen til at kontakte mig på kontakt@simonfunder.dk
🌿 Simon
Alt det du mærker
#37 Når tiden (ikke) læger alle sår
“Jeg kan ikke forstå hvorfor det bliver ved med at fylde? Det er jo så lang tid siden nu!”
Hvorfor er det at “tiden læger alle sår” desværre bare ikke passer, når det kommer til de følelsesmæssige sår.
At hændelser og omstændigheder, det er sket for år (ja, årtier) siden, stadig fylder inde i os, og bliver ved med at trænge sig på.
Hvad end svaret er (altså *hvorfor* det er sådan), så er det i hvert fald dét, som er tilfældet: Traumer og fastlåste følelser forsvinder ikke bare af sig selv...
Og det, uanset hvor meget vi end prøver at fortrænge dem, glemme dem, gemme dem og på anden måde holde dem nede.
Svaret er jo, at det vil fylde i os indtil vi lærer at turde forholde os til dem.
Indtil vi er klar til at tage vare på det, som der ikke var plads til dengang.
…
Jeg vil elske at nå ud til flere ligesom dig! Så hvis du finder glæde og støtte ved podcasten her, vil det være en meget stor hjælp, hvis du vil give (og meget gerne skrive) en anmeldelse i din podcast app.
Hvis du har nogle spørgmål, så kan du få fat på mig på simon@kropsvis.dk
Simon // Kropsvis
🌿Frihed i krop og følelser