.jpg)
Alt det du mærker
I “Alt det du mærker” deler psykoterapeut Simon Funder (det er mig) sine erfaringer med terapi – og det at være selvstændig terapeut.
Jeg er altid drevet af en nysgerrighed omkring alle de ting, vi mærker som mennesker, og hvordan vi kan lære at møde den information (vores tanker, følelser og fornemmelser i kroppen) med en langt større omsorg – og på den måde kunne stå meget mere frit i livet.
Som noget nyt kommer podcasten også til at handle om kunsten i at drive en selvstændig terapeutpraksis, hvor du får lov til at arbejde med de klienter, som du naturligt bedst kan hjælpe, og som nærer dig og giver dig energi at lave terapi med!
Hvis du har spørgsmål til mig – enten som privatperson, der søger terapi, eller hvis du selv er selvstændig terapeut og søger hjælp og sparring – så er du velkommen til at kontakte mig på kontakt@simonfunder.dk
🌿 Simon
Alt det du mærker
#44 Psykoterapi: Er det for mig?
Kan jeg få noget ud af psykoterapi?
Tja... Det vil jeg da bestemt mene du kan! Men det afhænger selvfølgelig af hvad du søger.
De fleste søger terapi (og coaching og behandling) fordi de gerne vil videre, eller væk, fra dér hvor de er lige nu.
Så for nogle er ønsket om hjælp drevet af et ønske om at ville hen mod noget.
Men faktisk er ønsket om hjælp for de fleste drevet at at ville VÆK fra noget (tanker, følelser, oplevelser).
Det hvor psykoterapi nok især adskiller sig fra andre terapi- og behandlingsformer er, at det i mindre grad handler om at “fixe” dit problem for dig, men i stedet giver dig muligheden for virkelig at lære dig selv at kende.
Også de ting, som du gerne vil væk fra. Fordi det er lige præcis de ting, der rummer den læring du har brug for (hvor paradoksalt det end lyder).
Psykoterapi er drevet af et bæredygtighedsprincip, hvor behovet for at slippe af med noget som er svært, her og nu, ikke får lov at overskygge den langsigtede gevinst ved at lære at kunne hjælpe dig selv.
Andre vigtige elementer, som jeg snakker om i denne episode, er:
- Kreativ Justering
- Awareness-processen
- Integration
Og så selvfølgelig det hele centrale (især i den form for terapi jeg selv laver): Vi kan kun ændre noget ved at gøre det i dette øjeblik.
Vi kan ikke snakke og analysere os til en forløsning, hvis ikke vi kan være til stede med det som er lige nu.
🎧 Hør med her hvorfor