.jpg)
Alt det du mærker
I “Alt det du mærker” deler psykoterapeut Simon Funder (det er mig) sine erfaringer med terapi – og det at være selvstændig terapeut.
Jeg er altid drevet af en nysgerrighed omkring alle de ting, vi mærker som mennesker, og hvordan vi kan lære at møde den information (vores tanker, følelser og fornemmelser i kroppen) med en langt større omsorg – og på den måde kunne stå meget mere frit i livet.
Som noget nyt kommer podcasten også til at handle om kunsten i at drive en selvstændig terapeutpraksis, hvor du får lov til at arbejde med de klienter, som du naturligt bedst kan hjælpe, og som nærer dig og giver dig energi at lave terapi med!
Hvis du har spørgsmål til mig – enten som privatperson, der søger terapi, eller hvis du selv er selvstændig terapeut og søger hjælp og sparring – så er du velkommen til at kontakte mig på kontakt@simonfunder.dk
🌿 Simon
Alt det du mærker
#45 Hæmmet i livet af for stort hensyn til alle andre
Der er nærmest ikke noget der kan holde os mere tilbage i livet end hensynet til andre.
Og der er ikke fordi hensyn til andre i sig selv er en dårlig ting, men når vi mister kontakten til os selv i det, så bliver det et problem.
Et bæredygtigt liv er, at vi kan balancere evnen til både at tage andre menneskers følelser og behov ind og samtidig kunne afgrænse os selv i det.
Hvis du er rigtig god til det første (fordi du har lært at gøre det som en overlevelses-startegi, som den her episode handler om), så vil afgrænsningen føles utryg.
Vi bliver bange for at blive efterladt og alene, når vi sætter grænser, og kommer til at opleve andres følelsesmæssige tilstand som meget vigtig for vores egen.
Mange gode råd vil sige: “Du skal bare lære at slappe”, o.l. Men det er jo netop det, som vores beskyttelse kæmper imod. Den siger: “Du må IKKE slappe af, så er du fortabt”.
Den eneste vej i det er, at vi er nødt til at turde sætte lys på denne beskyttelse. Vi er nødt til at turde tage det *helt* ind, er der er en del af os som gør ALT for at passe på os — også selvom det forhindrer os i alverdens ting.
Det er her det terapeutiske arbejde virkelig kommer til sin ret, fordi vi har brug for at blive vidnet i netop denne sårbare beskyttelse, før vi kan begynde at bevæge os videre.
🎧 Hør med her hvordan