.jpg)
Alt det du mærker
I “Alt det du mærker” deler psykoterapeut Simon Funder (det er mig) sine erfaringer med terapi – og det at være selvstændig terapeut.
Jeg er altid drevet af en nysgerrighed omkring alle de ting, vi mærker som mennesker, og hvordan vi kan lære at møde den information (vores tanker, følelser og fornemmelser i kroppen) med en langt større omsorg – og på den måde kunne stå meget mere frit i livet.
Som noget nyt kommer podcasten også til at handle om kunsten i at drive en selvstændig terapeutpraksis, hvor du får lov til at arbejde med de klienter, som du naturligt bedst kan hjælpe, og som nærer dig og giver dig energi at lave terapi med!
Hvis du har spørgsmål til mig – enten som privatperson, der søger terapi, eller hvis du selv er selvstændig terapeut og søger hjælp og sparring – så er du velkommen til at kontakte mig på kontakt@simonfunder.dk
🌿 Simon
Alt det du mærker
#46 Fri og Glad på 12 uger...?
Kan man blive "Fri og Glad på 12 uger", hvis bare du følger den rigtige metode?
Der er lovning på mange ting, når vi søger hjælp til selv-hjælp. Og tilbudene mangler ikke på bøger, online kurser, forløb, osv., som har lige præcis det DU har brug for:
- "Stå ved dig selv"
- "Find din passion"
- "Udlev dit potentiale"
Og hvad det ellers hedder....
I det her afsnit af Alt det du mærker tager jeg udgangspunkt i et forløb jeg selv lavede i min helt tidlige terapeutkarriere, nemlig "Fri og Glad på 12 uger". En titel der jo nok lovede mere end den kunne holde...
🎧 Hør med her hvordan det gik